Hvem kan blive medlem?

Alle, som ikke kan bruge deres hænder – uanset om det skyldes lammelse, svær funktionsnedsættelse, at hænderne er mistet, eller at man er født uden dem – og som maler ved at holde penslen i munden eller med tæerne, kan blive optaget som kunstner.

Hvis du, eller én du kender, endnu ikke tegner/maler med munden eller foden, men gerne vil lære det (og ikke kan bruge hænderne), er du også meget velkommen til at kontakte os!

Foreningen har tre niveauer: stipendiater, associerede medlemmer og fuldgyldige medlemmer. Størstedelen af kunstnerne optages først som stipendiater. For at bevare en høj standard, skal kunstnerne opnå en ekspertise, der kan overbevise vores internationale panel, før de kan blive associerede eller fuldgyldige medlemmer.

Bedømmelsespanelet består af foreningens formand (p.t. Tom Yendell) eller en stedfortræder fra bestyrelsen, samt to talentfulde og anerkendte kunstnere uden handicap.

Som stipendiat modtager man en betydelig sum til oplæring og deltagelse i kunstkurser. Stipendiaternes arbejde gennemgås løbende, indtil de opnår en standard, der berettiger til optagelse som associeret eller fuldgyldigt medlem.

Det kan godt lyde lidt skræmmende — men lad dig endelig ikke afskrække! Foreningen har blot fra starten sat en standard, fordi vi ønsker at være en forening for mennesker, for hvem kunsten betyder noget, og som tager deres kunstneriske udvikling alvorligt.

Men vi ved også, at man skal starte et sted 🙂 Så tøv endelig ikke med at kontakte os!

Vi søger altid efter nye talenter og gør vores bedste for fx at følge op på avisartikler om kunstnere med handicap, som endnu er ukendte for foreningen.

Hvordan betales vores kunstnere?

Kunstnerne betales efter foreningens regler. Stipendiater modtager et legat til hjælp med at højne deres kunstneriske tegne- og maleevner. Legatet bruges til materialer, kunstundervisning osv., med henblik på at blive associeret eller fuldgyldigt medlem af Foreningen.

Efterhånden som stipendiaten udvikler sig kunstnerisk, bliver legatets størrelse sat op.

Når stipendiaterne har opnået et niveau, der bedømmes til at være på højde med professionelle kunstnere uden handicap, bliver de godkendt som associerede eller fuldgyldige medlemmer. Det betyder, at de (efter gældende regler) vil modtage en månedlig indtægt resten af deres liv — uafhængigt af om sygdom gør det umuligt for dem at tegne og male billeder, som kan markedsføres af foreningen. Dette fjerner en af de største bekymringer, som mange kunstnere med handicap bærer på: frygten for at miste deres indtægt, hvis de ikke længere kan arbejde på grund af forringet helbred.

Selv hvis kunstneren bor i et land, hvor foreningen ikke har et forlag (dvs. hvor foreningen ikke har indtægter fra landet), er den økonomiske ydelse til kunstneren den samme.

I Danmark er vi så heldige at have et socialt sikkerhedsnet. Men i mange andre lande findes denne tryghed ikke — hvilket gør ordningen endnu mere afgørende for mund- og fodmalende kunstnere, der ikke har andet at falde tilbage på.

Medlemskab giver kunstnerne mulighed for at koncentrere sig om deres kunst, da de har vished for, at forretningsanliggender bliver varetaget i overensstemmelse med deres ønsker. Det gør dem fri af økonomiske bekymringer, og foreningen giver desuden medlemmer og stipendiater mulighed for at mødes og lære hinanden at kende — fx igennem vores mange konferencer, udstillinger og andre begivenheder, der ofte resulterer i unikke, livslange venskaber.