Om os

Vi er et lille dansk forlag og samtidig en del af en verdensomspændende organisation (VDMFK) med mere end 750 mund- og fodmalende kunstnere fra 71 lande over hele verden.

Til daglig er vi fire, som driver vores hyggelige kontor i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. I Danmark har vi i øjeblikket tre mund- og fodmalende kunstnere: Ann Lund, Ruth Christensen og Panajiota Intzilaki. Vi er dog altid på udkig efter flere danske talenter, så hvis du – eller nogen, du kender – maler ved hjælp af munden eller foden, er du meget velkommen til at kontakte os!

Du er også velkommen til at besøge os (gerne efter aftale), og vi holder desuden åbent hus to gange om året. Her kan du møde os fra forlaget samt Ann Lund, se et udvalg af vores plakater, kunstkort m.m. og naturligvis få en god kop kaffe, en sodavand og lidt til den søde tand.

Næste åbent hus-arrangement:

Den 16. november kl. 13.00–18.00
Blekinge Boulevard 2, Taastrup
5 min. fra Høje Taastrup Station

De bedste hilsner
Isabel, Louise, Louise og Trine

 

Vores historie

Foreningen for mund- og fodmalende kunstnere har rødder helt tilbage til 1930’ernes Tyskland, hvor en ung mundmaler, Erich Stegmann (lam fra polio som barn), begyndte at sælge sine kunstkort gennem sit eget forlag. Han var kun 20 år, da han, trods sit handicap og sin samtid, fik stor succes som både kunstner og foretningsmand.

Erich Stegmann i Nürnberg — AI gengivelse

Men Erich kom snart under de tyske myndigheders overvågning. Inden længe fik den unge kunstner forbud mod både at male og udstille sine værker og i 1934 blev han fængslet i Nürnberg — samme by som han, få år tilbage, havde taget sin uddannelse i fra byens kunstskole. Hans billeder blev, af nazisterne, opfattet som statsfjendtlige (“staatsfeindliche Bilder”), og man mente at hans kunst var rettet mod staten.

Efter 15 måneder i fængsel, blev Erich løsladt, men forblev under stærk overvågning resten af krigstiden, og han måtte under ingen omstændigheder udgive sine værker.

Da krigen var slut, rejste den tyske mundmaler verden rundt for at opsøge andre mund- og fodmalere, der som ham selv havde måttet finde deres egen vej til et liv som kunstner. Han troede på, at hvis kunstnere med lignende udfordringer gik sammen, kunne de skabe en fremtid, hvor de kunne leve af deres arbejde — og opnå den arbejdssikkerhed, som tidligere havde været uden for rækkevidde.

I 1956 lykkedes det endelig: I Liechtenstein stiftede han, og en lille gruppe andre kunstnere, “Vereinigung der Mund- und Fussmalenden Künstler” (VDMFK), og han blev valgt som foreningens formand. Målet med foreningen var, at kunstnerne skulle kunne forsørge sig selv gennem salget af deres værker — som gengivelser på kort, kalendere, plakater og bøger. Og det blev begyndelsen på vores verdensomspændende forening, der kom til Danmark i 1964, og i dag skaber leveveje til over 750 kunstnere med handicap over hele verden.

Fællesskab frem for velgørenhed

Et af Erich Stegmanns vigtigste budskaber var, at Foreningen af Mund- og Fodmalende Kunstnere aldrig måtte betragtes som en velgørenhedsorganisation — selvom mange medlemmer sad i kørestol eller lå i hospitalseng. For ham var nøgleordet fællesskab. Ord som velgørenhed og medlidenhed føltes forkerte for ham, fordi kunsten ikke udsprang af medlidenhed, men af talent og viljestyrke. Denne holdning har fulgt os lige siden.

Ann Lund, Ruth Christensen og engelske mundmaler, Tom Yendell

Foreningen har altid været styret af kunstnerne selv og giver i dag sine medlemmer både en tryg indkomst og et meningsfuldt arbejdsliv på trods af deres store fysiske udfordringer. Forfatter, mundmaler, og én af de tidligste medlemmer af foreningen, Christy Brown (1932–1981), beskrev i sin bog “Min venstre fod”, hvad kunsten betød for ham:

“At male blev livet for mig. Ved at male lærte jeg at udtrykke mig selv på mange raffinerede måder. Herigennem gav jeg udtryk for alt det, jeg så og følte — alt det, der foregik i min sjæl.”

Også hos vores egen danske mundmaler Ann Lund Wahlberg er det ikke svært at se, at mange af hendes værker afspejler dét, som Ann ser, men aldrig selv har haft mulighed for: den frie leg i barndommen, ballettimerne i ungdommen og det lette træd i højhælede sko som ung kvinde. Ann har, siden fødslen, været lammet fra halsen og ned og har derfor hele sit liv siddet i kørestol. Alligevel bevæger hun sig med lethed igennem livet og er på rigtig mange måder et forbillede for andre.

Ann Lund og vores danske direktør, Isabel

Vores kunstnere

Kunstnerne optages først som stipendiater og modtager et stipendium til at hjælpe dem med at udvikle deres allerede eksisterende maleevner. Når en kunstner opnår et niveau, der vurderes til at være på højde med “ikke-handicappede” kunstnere, optages de endeligt som fuldgyldige medlemmer af foreningen. Efter gældende regler betyder det, at de fra da af får en månedlig indtægt resten af livet — også hvis sygdom på et tidspunkt gør det umuligt for dem at fortsætte med at male.

Hos Mund- og Fodmalende Kunstnere i Danmark er stolte og taknemmelige over at kunne videreføre en vision, som én dybt talentfuld 20-årig mundmaler havde i Nürnberg i 1932. For som Erich selv beskrev det:

En maler består jo ikke af bare sine hænder, han maler med sit hjerte.”

Foto af Erich Stegmann