Beskrivelse
Tiger plakat hvid tiger
Tiger plakat med motiv af hvid tiger malet med foden af Ah Kwai Ng fra Malaysia.
Alle vores plakater er reproduktioner af malerier skabt med mund eller fod af professionelle danske eller internationale kunstnere. Fælles for vores kunstnere er, at de har et fysisk handicap, der gør, at de ikke kan bruge deres hænder. Plakaterne printes i høj kvalitet og fås i flere forskellige størrelser. Desuden kan alle motiver, du finder på vores hjemmeside – inkl. kort, puslespil, papirvarer m.m. – bestilles som plakater. Bare skriv til os på mail@mfk.dk 🙂
Denne plakat fås i størrelserne:
15 x 21 cm
21 x 30 cm (A4)
30 x 42 cm (A3)
50 x 70 cm
70 x 100 cm
Vi gør opmærksom på forlænget ekspeditionstid på plakater, da disse først produceres ved bestilling. Bestilte plakater afsendes fra vores leverandør, og der vil derfor være en behandlingstid på ca. 1 uge.
___
Mund- og fodmalende kunstnere er en verdensomspændende organisation, stiftet i 1956 i Tyskland af otte kunstnere med fysiske handicap. De otte kunstnere ønskede en organisation, der skulle fungere som en virksomhed til selvhjælp – ikke som velgørenhed. Sammenslutningen af kunstnere voksede sig hurtigt større og nåede til Danmark i 1960’erne. Siden da har vi været kendt for, to gange årligt, at sende kort ud i det danske land: En forårspakke og en julepakke med kort og kalendre.
I dag sælger vi både kort samt plakater, puslespil, diverse papirvarer m.m. Vi arbejder også tæt sammen med vores danske mundmaler Ann Lund Wahlberg og sælger produkter af hendes eget mærke (UNIQ).
Alle vores produkter er med til at skabe leveveje for mennesker med handicap — både i Danmark og i hele verden. Kunstnerne optages først i organisationen som stipendiater. Når de da har opnået et niveau, bedømt til at være på højde med professionelle ikke-handicappede malere, vil de modtage en månedlig indtægt på livstid — uafhængig af om sygdom gør det umuligt for ham/hende at male billeder, som kan markedsføres af organisationen.
Læs mere om vores historie her eller om den internationale organisation VDMFK og deres indsats for mund- og fodmalende kunstnere på verdensplan på vdmfk.com.









