Beskrivelse
Modtaget julepakke 2025 m. kunstkalender og gavemærker
Modtaget julepakke 2025 m. kunstkalender og gavemærker kan betales her. Har du ikke modtaget denne pakke med posten, kan du købe den via dette link:
Lille julepakke m. lommekalender og gavemærker
Stor julepakke m. bordkalender / vægkalender og gavemærker
Vores julepakker består altid af 6 dobbelte julekort med kuverter og 6 gavemærker samt henholdsvis en lommerkalender eller en kunstkalender til bordet.
Vores kort og julekort måler 17 x 11,5 cm og er reproduktioner af værker malet med mund eller fod af professionelle kunstnere fra Danmark og hele verden. Fælles for vores kunstnere er, at deres fysiske handicap forhindrer dem i at tegne og male med hænderne — og derfor fører de pensel og blyant ved hjælp af munden eller foden i stedet.
Ønsker du et motiv, du har set på vores hjemmeside som plakat, så skriv blot til os på mail@mfk.dk.
Alle vores kort måler 17 x 11,5 cm
Unikke kort for en god sag
Mund- og fodmalende kunstnere er en verdensomspændende organisation, stiftet i 1956 i Tyskland af otte kunstnere med fysiske handicap. De otte kunstnere ønskede en organisation, der skulle fungere som en virksomhed til selvhjælp – ikke som velgørenhed. Sammenslutningen af kunstnere voksede sig hurtigt større og nåede til Danmark i 1960’erne. Siden da har vi været kendt for, to gange årligt, at sende kort ud i det danske land: Én forårspakke og én julepakke med kort og kalendere af årets motiver.
I dag sælger vi både kort, men også plakater, puslespil, papirvarer og meget mere. Vi arbejder også tæt sammen med vores danske mundmaler Ann Lund Wahlberg og sælger produkter af hendes eget mærke (UNIQ).
Alle vores produkter er med til at skabe leveveje for foreningens medlemmer — både i Danmark og i over 70 lande på verdensplan. Kunstnerne optages først i organisationen som stipendiater. Når de så har opnået et niveau, bedømt til at være på højde med professionelle ikke-handicappede kunstnere, vil de modtage en månedlig indtægt på livstid — uafhængig af om sygdom gør det umuligt for ham/hende at male billeder, som kan markedsføres af organisationen.
Læs mere om vores historie her eller om den internationale organisation VDMFK og deres indsats for mund- og fodmalende kunstnere på verdensplan på vdmfk.com.








